Forsiden |
![]() |
|
Roskilde Artist in Residenc (Roskilde AiR) Roskilde AiR arbejder for at styrke kulturudvekslingen og etablering af netværk mellem kunstnere fra Roskilde og udenlandske kunstnere. Musicon har nu gode muligheder for udenlandske kunstnere der skal arbejde sammen med kunstnere fra Roskilde i VærkStedet, og gode udstillingsmuligheder. Derudover giver KUNSTSKOLEN fine muligheder for formidling af viden og erfaring med kunstarbejdet. Andrea Niessen Tyskland
I ugen op til Roskildes Kunstfestival i sept. 2011 var den tyske billedkunstner Andrea Niessen kurator på udstillingen MEGILLA, som blev sat op i MusiconArt Gallery. Udstillingen bestod af 46 ruller, der var ca. 3m lange, lavet af 46 israelske og tyske kunstnere. Den skulle gøre op med fortidens traumer og sætte fokus på den fælles fremtid.
Andrea Niessen kommer fra den sydtyske by Speyer, som er en af Roskildes partnerbyer under MECINE programmet. Hun kommer tilbage til Roskilde til maj 2012, hvor hun skal have en soloudstilling på MusiconArt Gallery. Gert Otto Hansen Grønland
I forbindelse med "Inuit.nu"-projektet i Roskilde april 2011 arrangerede KUNSTSKOLEN et ugekursus i VærkStedet, hvor den grønlandske billedkunstner Gert Otto Hansen viste hvordan han arbejdede i fedtsten.
Fábio Tavares Portugal
Selvom de fysiske rammer ikke var klar endnu, havde foreningen allerede gennemført sit første internationale samarbejde i efterår 2009. Det var den portugisiske billedkunstner Fábio Tavares der arbejdede i 3 uger i et intermistisk atelier indrettet i KUNSTSKOLENs kommende lokaler. Kunstarbejdet foregik i tæt samarbejde med Erik Schwarzbart og resulterede i flere "art-dialog billeder" hvor kunstnerne arbejdede på samme værk samtidig. Flere musiconkunstnere var med til at skabe en god udbytterig kontakt til Fábio. Fábio Tavares var inviteret af Roskilde Kommune som en del af "MECINE-cities seen by artists" som er en udveksling af kunstnere mellem en række samarbejdende europæiske byer. Kunstudstillingen Fárbio´s ophold sluttede af med en kunstudstilling fælles med Erik Schwarzbart som viste nogle af sine værker der var udstillet i Speyer, Tyskland under hans Mecine ophold der i sommers.
|
|